Occult
Navigation
Forside
Programoversigt
Historie
Redaktionen
Occult-Patruljen

De bedste indlæg
Nyheder
Artikler
Debatforum
Fotoalbum

FAQ
Spørg Occult
Kontakt siden
Overblik over siden
In English
Søg
Nyeste artikler
Halloween / Allehelg...
Græskarlygter
Åndssvage love
Erzsébet Bathory
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 25
Ikke aktiverede brugere: 0
Nyeste bruger: KiltersV
Sidste Brugere Online
Niels 1 uge
Erik72 uger
Varmusen144 uger
Inge311 uger
helmuth432 uger
Angabor483 uger
dgrolin629 uger
LH74652 uger
LoveTheGame654 uger
jimmi659 uger
Find os på Facebook

occultdk

Rettigheder

Indhold på hjemmesiden er under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår 3.0 Licens
Hvornår sender Occult igen?
"Occult"

Se Programoversigten
Halloween / Allehelgensaften
Samhain
De fleste folkelige fester har rødder mere end ét sted. De førkristne keltere fejrede en stor fest, Samhain, omkring 1. november i vor kalender. Festen var en form for årsafslutning, altså en slags nytårsfest

Forbindelsen til de dødes verden synes også at have været en vigtig del af Samhain, som et tidspunkt hvor de bortgangne var særligt aktive. På denne dag rejste årets afdøde til de dødes rige, og de døde kunne blande sig med de levende. I mange områders folketro er nytår et magisk tidspunkt. Det er en form for overgangssituation, hvor året skifter, og hvor overnaturlige væsner og kræfter har friere spil end ellers. Dette gælder også hvor hjemlige folketros opfattelse af nytår - som altså intet har at gøre med Halloween.


Allehelgensdag
Da kristne missionærer som St. Patrick og St. Columcille omvendte kelterne, blev der naturligvis også gjort en indsats for at kristne allerede eksisterende skikke. I 601 udstedte pave Gregor den Første et berømt edikt, som fastslog at missionærerne skulle forsøge at at kristne lokale skikke, istedet for at bekæmpe dem. Hvis de lokale fx tilbad et træ, var det mere smart at få den til at indvie træet til Kristus, end at fælde det.

Allehelgensdag er den første november, og aftenen forinden, altså 31.10 er derfor Allehelgensaften. Dagen blev indført ca. 610 af pave Bonifacius den Fjerde til minde om alle de helgener, der ikke har en egen dag

I 998 blev dagen efter - 2. november - gjort til mindefest for almindelige døde af Gregor den Femte. Den 2. november kaldes derfor også Allesjælesdag. På denne dag kunne man gennem bøn, offer mv. hjælpe de afdøde i skærsilden. Også folkelige trosforestillinger, som kendes i katolske lande i dag, tog denne tråd op, bl.a. i madtraditioner. I fx. Italien, Frankrig og Belgien spiste man særlige allehelgensmåltider, bl.a. kold mad for at svale de afdøde i skærsilden, eller hirsegrød, - med en bemærkning om, at ligeså mange korn der spistes -ligeså mange sjæle ville man frelse. I Estland varmede man badstuen op for de afdøde gæster man ventede. De danske døde kom ikke på allehelgensbesøg. Herhjemme opfattede man julen som en periode, hvor afdøde var motiverede for at forlade gravene for at se til den levende familie.

Efter reformationen blev dagene slået sammen som mindedag for alle kristne, der var døde i deres tro. Dagen beholdt til en vis grad sin position i den protestantiske kirke, men nu med et lidt ændret indhold, idet den også blev en slags mindedag for reformationen. Det var på Allehelgensaften 1517, at Luther slog sine berømte teser op på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg, og dermed indvarslede reformationen.


Allehelgen i USA
Både All Souls og Saints Day er afskaffet af den anglikanske kirke, men spiller alligevel en
rolle som "uformel helligdag", også blandt protestanter. I katolske områder har kirken spillet en rolle i festlighederne. Fx brugte spanske menigheder i New Mexico omkring år 1900 at tage madvarer med i kirken og lægge dem på alteret. I det fransk-prægede New Orleans blev gravene og pyntet med Chrysantemum. Gadesælgerne kunne fx falbyde skeletter, små kister mv. formet som slik og legetøj.

I nutidens USA er de to dage blevet en slags karneval - med okkulte og gyseragtige undertoner, hvor både børn og voksne klæder sig ud i uhyggelige kostumer; spøgelser, monstre, vampyrer, hekse og banditter, etc. Udendørs kan man finde uhyggelige dørdekorationer, eller det grinende græskarhovede med indvendigt stearinlys. Trick-or-treating er en skik, der er blevet udbredt i USA navnligt siden 1950´erne. Udklædte børn går rundt i nabolaget, og ringer på dørene, når der lukkes op, råber de "trick-or-treat". Evt. har husets beboere særlige slikposer klar, er måske også selv klædt ud og har udsmykket huset.
I 1970´erne handlede en populær vandrehistorie om, hvordan den normalt harmløse Halloween-skæk blev virkelighed. Man fortalte om onde og udspekulerede mennesker, der havde lagt barberblade ind i Halloween-slikket til børnene. Vandrehistorien havde intet på sig. Historien er beslægtet med andre lignende fortællinger, der handler om mad eller slik, der forurenes på én eller anden måde.


Allehelgen i danmark
Som helligdag blev Allehelgensdag afskaffet ved Struensees helligdagsreform af 26 oktober 1770, men dagen har aldrig haft nævneværdig betydning i den folkelige bevidsthed. Fx er danske genfærd aldrig blevet opfattet som særligt aktive til Allehelgen.

Til gengæld havde dagen en anden betydning, idet det i en periode var skiftedag, dvs. den dag hvor tjenestefolk flyttede til en ny plads, og dagen blev opfattet som vinterens første dag. At man skiftede 1. maj og 1. november blev fastslået i en forordning d. 25. marts 1791, tidligere havde efterårets skiftedag ligget til Mikkelsdag, dvs. 29. september. Allehelgensgilder omtales kun meget sjældent, men dagen har været brugt til varsler, fx. om hvorvidt der kunne ventes en streng vinter eller ej. Den, der ønskede at tage varslet, skulle gå ud i skoven og hugge en spån af et bøge- eller birketræ. Var spånen tør, ville vinteren blive mild, var den fugtig, varslede det derimod en hård vinter.

I dag fejrer Folkekirken i Danmark fortsat Allehelgen, men ikke "på dagen". I stedet for kaldes den første søndag i november, Allehelgensdag eller måske mere korrekt: Allehelgens
Søndag. Den anvendes som "mindedag for dem, som gennem deres liv har rakt kristentroen videre". I mange sogne er man også begyndt at bruge denne søndag som en særlig mindedag, for de i menigheden, som er døde i årets løb. Der kan fx være tale om, at deres navne læses op i forbindelse med gudstjenesten, eller at denne på anden måde får et særligt indhold.


Allehelgensaften genoplivet?
Allehelgensdag har ikke haft så stor folkelig betydning i Danmark som fx i den engelsktalende verden, hvorfra vi har importeret Halloween, som nu vinder frem.

Halloween indeholder dels fascinationen af "det okkulte" eller "uforklarlige" men er også samtidigt en en måde at konkretisere "det uhyggelige" på. Når uhyggen får en konkret - og trods alt ikke særligt farlig - fremtoning, bliver den lettere at håndtere. Desuden er begivenheden - som alle andre folkelige fester - en lejlighed til at lege, være kreativ og optage/forny sociale kontakter. I den ellers ret "festløse" periode mellem Sankt Hans og jul, har der ikke hidtil været fester af denne type, idet Mortensaften i højere grad er koncentreret omkring madtraditionen. Disse forhold, samt understøttelse fra kommercielle interesser, har bidraget til, at Halloween har været på fremmarch i Danmark siden 2000, hvor legetøjskæder m.m. for første gang markerede dagen særligt.


Så hvad er det egentlig for noget med de der græskar?
Ja, kort sagt så er Halloween jo en gammel dansk tradition krydret med irske legender som har fået nyt liv ovre i USA. Vel egentlig en lidt pudsig historie, at en glemt helligdag bliver genoplivet på den måde. Men lygterne er jo sjove, og hvis man vil være virkelig traditionel, kan man jo skære i nogle roer istedet for.

Skrevet af Niels d. 22. oktober 2009 12:48 0 Kommentar(er) · 15079 Fremvisninger · Udskriv
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Fantastisk! Fantastisk! 0% [Ingen stemmer]
Rigtigt godt Rigtigt godt 100% [1 Stemme]
Godt Godt 0% [Ingen stemmer]
Hverken godt eller dårligt Hverken godt eller dårligt 0% [Ingen stemmer]
Dårligt Dårligt 0% [Ingen stemmer]
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.

Læs om vores brug af cookies her.
Winston
The best argument against democracy is a five-minute conversation with the average voter.
Besøgskort
Bekæmp spam
Sikkerhedssystem
Security System 1.9.0 © 2006-2008 by BS-Fusion Deutschland
Copyright © 2015